Selvom en Batribike er bygget til det danske vejr, kræver vinteren lidt ekstra opmærksomhed, hvis du vil forlænge levetiden på din elcykel og ikke mindst batteri.
Her får du fire gode råd til din elcykel, når vejret bliver koldere.
1. Tag batteriet med indenfor Battericeller kan ikke lide ekstrem kulde. Når temperaturen falder til frysepunktet, mister batteriet kapacitet hurtigere. Tag derfor altid batteriet med ind i varmen, når du ikke bruger cyklen – og oplad det ved stuetemperatur. Det giver både længere rækkevidde og længere levetid.
2. Oplad batteriet, selvom elcyklen står i vinterhi Du plejer batteriet ved at oplade det kontinuerligt gennem vinteren, selvom du ikke bruger elcyklen. Vi anbefaler at oplade batteriet mindst 1 gang om måneden, men jo flere gange jo bedre. Det er ikke godt for battericellerne inde i et batteri, hvis det ligger afladt over længere tid. Et godt tip er at sætte en kalender-reminder på mobilen, så du husker det.
3. Vask saltet af Vejsalt er cyklens værste fjende. Det angriber kæde, tandhjul og elektriske samlinger. Gør det til en vane at skylle cyklen over med lunkent vand (uden højt tryk!), hvis du har kørt på saltede veje. Husk at smøre kæden oftere om vinteren.
4. Tjek dæktrykket I koldt vejr kan dæktrykket falde. Kører du med for flade dæk, øger du rullemodstanden, hvilket dræner batteriet hurtigere. Sørg for, at dækkene er pumpet hårdt op – det mindsker også risikoen for punkteringer i det våde føre. En tommelfingereregel er at pumpe dækkene mindst én gang om måneden.





Del: